DKK 110,00 Ekskl. kortgebyr

BÆRENTZEN/VUUST/RAAHAUGE SPILLER SANGE AF CARL NIELSEN

17.07.2014 kl. 17:30 ARoS Torvet,
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 110,00 Ekskl. kortgebyr

Mads Bærentzen har taget udgangspunkt i en række sange af den store, danske komponist Carl Nielsen. Disse sange er blevet rearrangeret og bearbejdet til trioformatet, med den største respekt for det originale materiale.

”Jeg har med dette projekt gerne villet sætte fokus på Nielsens fantastiske melodiske univers men samtidig også på en dansk sangtradition, der egner sig særdeles godt til moderne fortolkning og jazzens tonesprog. Jeg har mødt flere forskellige personer, der ser det mere eller mindre som helligbrøde at ændre i det originale, harmoniske materiale, men for mig at se, er det netop noget af det allermest spændende ved at arbejde med musik. Hvis man ikke kunne gøre det, var jazzmusikken jo på det nærmeste aldrig blevet opfundet. Den nyligt afdøde bassist Niels-Henning Ørsted-Pedersen var jo også om nogen manden, der bragte jazzen og den danske sangtradition sammen, i samarbejde både med danske og amerikanske musikere.”

”Med disse Carl Nielsen-sange synes jeg, vi har ramt en dansk tone i et moderne harmonisk univers, der giver rig mulighed for fortolkning og improvisation hos den enkelte musiker. Jeg har altid gerne villet arbejde på at integrere min klassiske baggrund i mit arbejde med improviseret musik, og jeg synes, det her er lykkes at skabe en række meget personlige fortolkninger af Carl Nielsens fremragende sange.”